Søg
0

Dygtig sælger med lederambitioner til XL-BYG Sunds byggecenter

Drømmer du om en ansvarsfuld rolle og spændende udfordringer i et lokalforankret byggemarked?

Så lægger vi fundamentet for, at du lykkes med at nå dine ambitioner. I samarbejde med vores byggecenterleder støtter vi dig gennem uddannelse, træning og tæt opfølgning.

Assister byggecenterlederen og skab resultater
Vores næste fælles mål er, at klæde dig på til at blive en god leder, ved at deltage på vores salgslederuddannelse. Du bliver en vigtig del af et stærkt team, hvor du sparrer med direktøren og byggecenterlederen om den daglige drift og fungerer som stedfortræder i byggecenterlederens fravær. Du vil i høj grad blive involveret i forskellige salgstiltag og du har samtidigt medansvar for omkostninger og svind, således har du indflydelse på butikkens økonomiske resultater. Desuden sikrer du en optimal varedisponering og sammen med dine kollegaer sørger du for, at butikken fremstår pæn og indbydende. Vores mål er, at du efter endt lederuddannelse vil kunne overtage jobbet som byggemarkedsleder inden for 2-3 år.

Ambitiøs stedfortræder med mod på udvikling

  • Du trives med ansvar og ledelse, og du er i stand til at skabe resultater sammen med dine kollegaer
  • Du er struktureret, god til planlægning og sørger for, at byggecentrets ressourcer udnyttes optimalt
  • Samtidigt er du ambitiøs og vil gerne være med til at udvikle dig selv og XL-BYG Sunds yderligere

Som person har du evnen til at samarbejde og skabe relationer med både kollegaer og kunder. Du trives med personligt salg og evner at træne dine medarbejdere i at yde deres bedste – hver dag. Samtidigt har du initiativet og drivet til at udvikle og skabe vækst.

Vi tilbyder dig løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring fra dag ét, og fordelagtige vilkår for personalekøb.

Interesseret?

Send os din motiveret ansøgning, ved at klikke på nedenstående

ANSØG HER

Vi behandler ansøgninger løbende, ligesom samtaler også afholdes løbende.

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig – hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte direktør, Ole Stubbe, på tlf: 9629 2146.

XL-BYG Sunds er et lokalt forankret byggemarked med engagerede og kompetente medarbejdere, samt del af XL-BYG Vorupgruppen, som ejer 10 byggecentre/trælaster i Midt- og Nordjylland: Vorup (Randers), Hadsten, Ryomgård, Hadsund, Thorsø, Mariager, Farsø, Øster Tørslev, Sunds og Møldrup samt 1 BoGrønt forretning i Randers og webshoppen BygXtra.dk. Koncernen omsætter for ca. 800 mio. kr. og har ca. 350 medarbejdere. Vorupgruppen er medlem af den landsdækkende XL-BYG kæde, som omsætter for 8,5 mia. kr.


Ansøgningsfrist:
27.10.2019
Kontaktperson:
Ole Stubbe
Område:
Midtjylland
Kontaktperson tlf:
9629 2146