Søg
0

Dygtig regnskabsassistent / controller til XL-BYG Vorupgruppen

Til vores økonomiafdeling søger vi en dygtig regnskabsassistent / controller, der med økonomisk og handelsmæssig forståelse kan sikre, at koncernens leverandørfakturaer modtages og behandles optimalt.

Stillingen er placeret i økonomiafdelingen med direkte reference til økonomichefen. Du vil få en central rolle i kreditorfunktionen og behandlingen af modtagne indkøbsfakturaer.

Jobbet

  • Fakturakontrol med henblik på at sikre korrekt pris, mængde m.v., herunder tage kontakt til de leverandører, hvor der er fejl i faktureringen
  • Undersøge, hvorfor prisfejl opstår og sikre korrekt fakturering fremadrettet
  • Opfølgning på, at der modtages kreditnota vedr. returnerede varer samt pris- / mængdefejl
  • Medvirke til at forbedre og udvikle håndtering af rekvisitioner, varemodtagelse og fakturamatch
  • Skabe forståelse og engagement hos kolleger og samarbejdspartnere for, at de økonomiske forretningsgange følges efter gældende retningslinjer
  • Diverse afstemninger

Din profil

Din faglige baggrund udspringer fra en økonomiuddannelse og erfaring fra en økonomiafdeling. Har du erfaring med kreditorbogholderi vil det være en fordel. Du kan begå dig på tværs i organisationen, da du som person forstår at motivere andre gennem din evne til at skabe systematik, procedurer, nøjagtighed og resultater. Du motiveres af at implementere effektive procedurer, udbedre fejl og sikre høj kvalitet i arbejdet. Du stopper ikke, før det fungerer på tværs af organisationen og i din afdeling.

Vi tilbyder:

En fuldtidsstilling, hvor du i meget høj grad selv har indflydelse på opgaver og indhold. Du bliver tilknyttet økonomiafdelingen, hvor du får 14 engagerede og fagligt dygtige kolleger.

Lyder dette som din drømmestilling, modtager vi gerne din ansøgning og CV via nedenstående:

ANSØG HER

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef, Jens Henrik Haagensen på e-mail je.ha@vorupgruppen.dk.

Arbejdssted: XL-BYG Vorup, Nyborgvej 3, 8940 Randers SV

Tiltrædelse: Snarest muligt. Vi vurderer CV’er løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.

XL-BYG Vorupgruppen ejer 10 byggecentre/trælaster i Midt- og Nordjylland: Vorup (Randers), Hadsten, Ryomgård, Hadsund, Thorsø, Mariager, Farsø, Øster Tørslev, Sunds og Møldrup samt 1 BoGrønt forretning i Randers og webshoppen BygXtra.dk. Koncernen omsætter for ca. 800 mio. kr. og har ca. 350 medarbejdere. Vorupgruppen er medlem af den landsdækkende XL-BYG kæde, som omsætter for 8,5 mia. kr.


Ansøgningsfrist:
29.02.2020
Kontaktperson:
Jens Henrik Haagesen
Område:
Midtjylland
Kontaktperson tlf:
86 42 38 22