Søg
0

20 friske elever til XL-BYG Vorupgruppen

Søger du detail, handel eller lager/logistik - så er uddannelsen her:

Til en professionel og udfordrende uddannelse inden for salg søger vi DIG, der har gå-på-mod og er født med et servicegen. Hos os kan du frit vælge mellem uddannelserne handelsassistent med ansvar for professionelle kunder eller salgsassistent med ansvar for private kunder.

Du lærer at udarbejde tilbud, håndtere forskellige kundetyper, disponere varer, opbygge salgsudstillinger og markedsføre produkterne, samtidigt med at du får indgående kendskab til mange forskellige produkter og deres anvendelsesmuligheder.

Lager/logistik og transport

Her lærer du alt om varemodtagelse, planlægning, varelager, varebestilling, kørsel og kundebetjening. Du får endvidere mulighed for at erhverve kørekort til truck, bil og lastbil.

Kontor - økonomi

Til vores administration i Vorup v./ Randers søger vi en økonomielev, der får muligheden for at lære om debitor- og kreditorstyring, bogføring, afstemning af konti, behandling af fakturaer, betalinger etc.

Du går på skoleophold sammen med de øvrige XL-BYG elever. På skolen lærer du alt det, som er nødvendig for at blive dygtig til dit fagområde f.eks. markedsføring, indkøb, logistik, salg, økonomi, transport samt får produktkendskab tilpasset din uddannelse.

Under din uddannelse bliver du inviteret med på XL-BYG Elevdag, studietur til udlandet og får mulighed for at læse akademifaget ”Salgsledelse”.

Vores talentprogram er en mulighed for dig, som efter elevuddannelsen vil mere! Har du lyst, evner og vilje kan du blive optaget på vores talenthold. Her får du akademiuddannelse suppleret med temaaftener, konceptopgaver, studietur etc.

Du kan læse meget mere om elevuddannelsen hos XL-BYG på ”elev.xl-byg.dk” eller følge eleverne på Facebook ”XL-BYG Elev.” 

Har du spørgsmål til vores elevuddannelser så kontakt gerne HR-Chef Sabine Mogensen på tlf.: 2184 6778.  

Ser du dig selv i én af vores 10 forretninger, så send en kort ansøgning og CV via linket:

ANSØG HER

Her kan du søge elevplads: Randers, Farsø, Mariager, Møldrup, Hadsten, Hadsund, Ryomgård, Sunds, Thorsø og Øster Tørslev.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.



Ansøgningsfrist:
01.03.2019
Kontaktperson:
Sabine Mogensen
Område:
Midtjylland
Kontaktperson tlf:
21846778